fredag, december 29, 2006

Gevinst


Jeg har vundet noget ! Disse tre herlige nøgler garn fra Uldgården kom idag med posten. Jeg har de fleste dage i december gættet med i en lille quiz hos "Den Bly Viol" og har altså været heldig at ramme rigtigt hele tre gange.
Det multifarvede uldgarn er vildt fedt - mums !

Jeg har meget lyst til at strikke, men kan ikke komme igang med noget - må vente til det helt rigtige projekt dukker op.
Havde planer om at strikke nissetøj til en ufærdig dukke, men det nåede jeg ligesom ikke på den rigtige side af jul ... måske til næste år .... hvis jeg begynder nu.
Synes de lange tynde dukker er skønne - nu er der udkommet dansk bog med opskrift på både dukker og tøj : "Strikkede tøzer".


Jeg drømmer stadig om at strikke en cardigan i fair-isle-mønster ..... leder og leder efter en opskrift, der lever op til mine drømme. Overvejer selv at komponere et eller andet - det må være til at finde ud af. Faconen skal ligne Falkenbergs Mermaid , men jeg vil helst strikke den nedefra og op. Mønstret har jeg endnu kun en svag tegning af i hovedet ......
Garnet har jeg - Evilla 8/2 i forskellige farver.

2 kommentarer:

  1. Heldige dig, fine gevinster :-)
    Din design ide lyder rigtig, rigtig spændende, glæder mig til at høre mere.

    SvarSlet
  2. Til lykke med gevinsten. En ekstra julegave. Glæder mig til at høre mere om dine strikke-planer. knus Mette

    SvarSlet