fredag, marts 03, 2006

Lang frakke færdig !


Mon der er nogen, der kan huske, at jeg engang for et år siden startede på en lang frakke i dette garn ? Jeg var meget kæk og regnede med at kunne strikke den på en weekends tid ...
Nu er der gået et år og frakken er færdig !!
I reel strikketid tror jeg, det har taget mig omkring 10 timer, men den har drillet mig så meget, at den i laaaange perioder har ligget stille gemt væk i en kurv. Jeg kunne ikke få målene i opskriften til at give mening, så jeg var lige ved at kaste mig ud i noget "dogme-strik" for at få min ønskede frakke .... men pludselig faldt jeg over en anden opskrift, hvor strikkefasthed og mål passede perfekt til mit garn og pinde.
Jeg tror det var i Sys Fredens STRIK SAMMEN.
Frakken er hel-lang .... jeg er lidt spændt på, hvor meget den strækker sig, for den skulle nødig ende med at slæbe hen ad gulvet. Jeg har eksperimenteret lidt med at hækle/ strikke kanter på den for at holde sammen på det løse strik, men alle eksperimenter endte med at blive pillet op.

1 kommentar:

  1. Nøjh - skal vi ikke se den på ?? Kh Susanne i Silkeborg

    SvarSlet