søndag, januar 24, 2016

Grafisk gobelinstrik - Workshop


Jeg deltog i går i en 4-timers workshop i grafisk gobelinstrik med Charlotte Kaae som inspirerende og hyggelig underviser.


Jeg lavede sammen med veninde en fælles perleplade, som vi begge strikkede udfra - dog med helt forskellige farvevalg. Vores perleplade var bevidst lavet, så vi kunne afprøve teknikken med flere farveskift på hver række og ind- og udtagninger.


Her får I så et sjældent foto af en bagside af et af mine projekter - kun for at vise at der ikke trækkes tråde bag de farvede felter. Man strikker hvert felt med sin egen tråd/ dunte.


En deltager på workshoppen havde fået sine børn til at lave perleplader derhjemme, så hun kunne prøve at strikke dem - virkelig fin figur :


En anden deltager lavede et sødt lille pingvinhoved.



Dejlige timer med leg med garn og teknik - kun en smagsprøve, som man så kan bruge i andre og større projekter hjemme.

Du kan læse mere og se videoer om teknikken Grafisk Gobelinstrik på Charlotte Kaaes hjemmeside




Ingen kommentarer:

Send en kommentar