mandag, april 29, 2013

Fortune Bay - tunika

Denne tunika er strikket af "rester" fra et andet projekt - det er godt at købe stort ind, så man har rigeligt med rester liggende :-)

Garnet er Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg - strikket på pinde 3,5.
Der er kun brugt 236 gram garn, så den er fnug-let at have på.

Opskriften kan købes herDet er egentlig en hoftelang bluse, men jeg har valgt at lave min længere, så den kan bruges som tunika/ kjole. Jeg har dels valgt at strikke en stor størrelse og dels tilføjet flere striber forneden for at opnå kjolelængde og vidde.

I opskriften er der kun brugt to farver - jeg har valgt at bruge forskellige brune farver til den ene stribe og blå/ grønne farver til den anden stribe.
Jeg har forsøgt at lave farveskiftende glidende og med forskellige antal striber med hver farve.
Jeg har splejset garn-enderne sammen undervejs, så der var ikke meget at hæfte til sidst.
Jeg bruger "spyt og splejs" metoden til at splejse garnet sammen - jeg har fundet en fin instruktion her .
(Det er vigtigt at gnide ret hårdt, så der opstår varme og garnet derved filter - metoden virker kun på ren uld, der ikke er superwash-behandlet)

Jeg er meget tilfreds med resultatet - har haft den på flere gange og føler mig rigtig godt tilpas i den.

søndag, april 21, 2013

Anton Hannibal Olsen

Asta har i lang tid haft en ven - men jeg har helt glemt at præsentere ham for offentligheden.
Det må der rådes bod på, så her har i Asta med sin ven, Anton Hannibal Olsen :


Han er strikket efter samme opskrift som Asta - opskriften er i Arne og Carlos bog "strikkedukker".



Jeg har valgt at give ham måne og skægstubbe - ingen skal være i tvivl om, at her er tale om en voksen mand.
Shorts og sko er også efter opskrift fra bogen med de strikkede dukker - jeg satser på, at han snart får en sweater.