søndag, november 30, 2008

På "blinddate" med en strikkeopskrift

Jeg har for lang tid siden prøvet en lille strikket cape i en strikkebutik - uden at bemærke, hvad modellen hed. Da jeg så forleden fik en ubændig trang til at strikke lige præcis den model, så havde de den ikke længere i butikken, så jeg bare kunne pege og sige "Garn og opskrift til den dér, tak".

I stedet måtte jeg udfra min sparsomme hukommelse forklare, hvordan modellen så ud - og søde svenske Eva i Butik Strik gættede så på, at det måtte være modellen "Pelerine" af strikkedesigner Duddine.

Nu er jeg så igang med at strikke udfra en opskrift uden billede af modellen - mon det er den, jeg havde i tankerne ?? Det ligner meget godt indtil nu .....

Jeg strikker i en flerfarvet Kauni i brune nuancer - mums - der er dømt chokoladefarver !

Julemåneden står for døren - jeg er ikke den store julepynter, men synes da ikke at familien skulle snydes for et advents-arrangement ( -arrangement fordi man vel næppe kan kalde det en krans ) :

P.I.F

1000 tak til Sanne for disse små huse :


Jeg synes, de er absolut bedårende - kan godt lide sådan nogle små ting.

De næste par timer er jeg alene hjemme - tiden er sat af til at blogge og komme igang med mine egne gaver til deltagerne i "Pay it forward".


tirsdag, november 04, 2008

Jeg er klar - kom an vinter !

Når jeg ikke kan finde på andet håndarbejde, så strikker jeg strømper ... sommer og vinter - alene og sammen med andre - strømper kan man altid strikke og bruge.
Har lige hæftet ender på 3 par til mig selv, så nu glæder jeg mig til kulden kommer, så de kan komme i brug. Jeg er en sokke-dame - bruger de hjemmestrikkede i sko og støvler fra oktober til maj - resten af året lever fødderne i sandaler. (I år har jeg måtte udvide sandalsæsonen lidt pga en brækket storetå, der IKKE kan lide at komme ned i en sko .... men jeg bruger altså IKKE hjemmestrikkede sokker i sandalerne !!)


Og så må jeg hellere forholde mig til et hængeparti - er der nogen, der stadig husker projekt PAY IT FORWARD ?
Jeg vil meget gerne leve op til det lovede - men jeg mangler nogle adresser.
Så kære Anne, Sidsel og Iben - hvis I stadig læser med her, så mail jeres adresser til mig på dottelot (snabel-a) msn.com ( Indsæt @ istedet for snabel-a).
Jeg kan finde Annes blog, men jeg kan ikke finde Sidsels og Ibens blogs med indlæg og opfordring til andre om at deltage i P.I.F.