mandag, april 24, 2006

Viktor - den gamle abe

Inspireret af "hækle-dyr-dillen" gik jeg på jagt i kælderen og fandt hvad jeg søgte :


Viktor er en gammel abe - jeg hæklede ham, da jeg gik i folkeskole. Gad vide om min mor stadig har opskriften på ham .... ellers må den kunne rekonstrueres.
Han er hæklet i noget 100 % syntetisk garn og har haft en fantastisk holdbarhed. Udover at han var med mig i skole i sin tid, så har han også været en tro følgesvend for min datter, der også har slæææbt ham med i skole i de små klasser (hvilket halen tydeligt bærer præg af ... der er efterhånden lidt laaaaangt mellem maskerne).

onsdag, april 19, 2006

Velgørenhedssokker



Så fik jeg strikket mine første sokker med en anderledes hæl end jeg plejer ... jeg ved ikke, hvad den hæl hedder, men det er sidste gang jeg strikker den !! Jeg synes den er svær at få pæn ... der bliver let huller ved ud- og indtagningerne. Næ, jeg vender tilbage til min "gamle" hæl, som jeg har lært at strikke af min mor.

Disse babysokker går til et velgørenhedsprojekt i Tyskland - Bendix garn står for den danske indsamling af sokkerne, som sidst i maj måned bliver samlet på måske verdens længste tørresnor med babysokker. Efterfølgende bliver sokkerne fordelt til velgørenhed ( f.eks. krisecentre for kvinder med børn).

Jeg har flere rester af strømpegarn ... når nok at lave mindst et par mere inden sidste frist for indsendelse : 5. maj.

fredag, april 14, 2006

Den skeptiske kat

Hm, det blev ikke nogen glad kat .... man kan vel nærmest kalde ham skeptisk eller måske endda fornærmet.
Men livet er jo ikke lutter lagkage, så jeg lader ham beholde sit særegne udtryk - vi kan jo alle have vores mindre morsomme stunder ...





Vingesjalet har haft sin debut som arbejdstøj i dag - jeg nød at pakke mig i lunt sjal, da jeg mødte på arbejde allerede kl. 7 i morges.
Da jeg senere på dagen kom ned i brugernes opholdsstue, blev jeg mødt med et:
"Nu kommer kragen" .....
Jeg troede i første omgang, det var et skældsord, indtil jeg fattede, at det var mit vingesjal, der med et lunt smil blev hentydet til ...... Så resten af dagen fløj jeg rundt som krage ....
Nu er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at det er er VINGEsjal !!!

onsdag, april 12, 2006

Kat i samlesæt

Det skrider rask fremad med min hæklede kat ... nu skal den bare sys sammen og have lidt "udtryk" broderet i ansigtet.
Jeg hygger mig gevaldigt med sådan noget hækletøj, men har absolut intet at bruge den færdige kat til ...

åh, jo - den får nok lov til at sidde lidt på ryggen af sofaen.
Har surfet rundt og kigget på alle de mærkelige hæklede dyr, der vist for de flestes vedkommende har japansk afstamning.
De kan bl.a. ses her ( der er over 250 fotos)
Overvejer at dykke ned i sønnes bunke af pokemon-figurer - måske man kunne blive inspireret til at hækle sit helt eget væsen.

Katten har rejst sig fra Kauni-sjalet, så nu luner det herligt om mig i stedet for - det er den slags sjal, man nærmest flytter ind i !

Jeg er kommet til at love sønnen et marsvin .... eller to.
Jeg troede, at man "bare" fandt et sted at købe sådan nogle, men timers søgen på nettet har gjort mig klogere. De små dyr er åbenbart eftertragtede ... man skal jo nærmest stå klar og reservere ungerne, når forældrene bliver parret ...
Jeg overvejer at køre til Dyreriget ved Roskilde i morgen for at købe et bur - der er nemlig åbent selvom det er helligdag - og når jeg nu har bestemt mig for at investere i de små marsvin, så skal det altså helst være NU - om vi så skal nøjes med et bur i første omgang - et tomt bur er bedre end ingenting og så er vi ligesom i gang med projektet.

lørdag, april 08, 2006

Vingesjalet er flyvefærdigt !















Det skulle have været et billede af mit færdige vingesjal bredt ud på gulvet, men en kat nåede at bygge redde i det forinden .....
Jeg er vældig glad for, at det er færdigt - var ved at være træt af at strikke ret frem og tilbage ... og frem og tilbage ... det blev vist til ca. 560 rækker a´ 178 masker ...uha, det er knap 10.000 masker !!
Overvejer at sætte en tung kvast i hver af de tre hjørner - vil lige se, hvordan det falder, når det har været vasket.

Efter et besøg på Elisabeths blog, blev jeg "nødt" til at kaste mig ud i endnu et projekt.
Det skal nok blive til et dyr ... engang !!
Jeg hækler i noget gammelt strømpegarn med en hæklenål nr. 2 - så bliver det rimelig tæt.